Hunde har arbejdet for mennesker, siden vi domesticerede dem for mange tusind år siden. Nogle arbejdsområder har fulgt med siden dengang, andre er opstået senere. I alle de tilfælde, hvor vi mennesker vælger at bruge hunde til vores fordel, må vi også vurdere, hvordan hunden påvirkes. I visse tilfælde er der betydelige risici forbundet med arbejdet.
Her ser vi på tre arbejdsområder for moderne hunde og de risici, som forskning har påvist. Når vi er bevidste om risiciene, kan vi også træffe valg, der minimerer den negative påvirkning på de hunde, som arbejder.
Vagthunde
Vagt er et af de ældste anvendelsesområder for hunde. De kan bruges til at vogte mennesker, dyr eller ejendom. Enten arbejder de selvstændigt, for eksempel bag et hegn, eller på signal fra deres ejer.
Der findes observationer i videnskabelig litteratur, der viser, at der anvendes aversive metoder til at træne vagthunde. For eksempel sker det, at kvælerhalsbånd bruges under træning, hvilket kan resultere i skader på hundens hud, pels og nakkemuskler.
Selve arbejdet kan også udsætte hunden for fare. De mennesker eller dyr, hunden skal vogte imod, er ikke altid ufarlige. Mennesker er for eksempel blevet observeret i at lægge gift ud til vagthunde. Når hunden først vagtarbejder, kan den fysiske interaktion med dem, den skal holde væk, indebære risiko for skader. I 90’erne observerede man, at Malinois brugt til beskyttelse risikerede tandskader i forbindelse med gentagen træning, hvor de skulle gribe en beskyttelsesærme, der blev rystet.
I dag bruges der dog mere og mere positiv forstærkning i hundetræning, hvilket man har set indebærer langt færre risici. Også inden for vagt og beskyttelse bliver det bedre og bedre. Hundene er generelt meget motiverede for at udføre deres arbejde. Med en gennemtænkt træningsplan og solid viden hos træneren kan risiciene ved træningen ofte minimeres.
JAGThunde
Dette er endnu et af de ældste anvendelsesområder, som har eksisteret, så længe mennesket har holdt hunde. I dag findes specialiserede racer, som jager på en eller få måder. Hunde kan drive vildt alene eller i flok, jage under jorden i byttets gange, de kan stille, støde, apportere – og meget mere. Generelt skal hundene ikke dræbe byttet under jagt, selvom det i nogle tilfælde er hensigten. De skal i stedet sikre, at mennesket får de bedste betingelser for at skyde vildtet.
Hunde, der jager, viser ofte en meget stærk motivation til at udføre deres arbejde, hvilket kan føre til, at de overanstrenger sig eller kommer til skade, når de er uforsigtige. Hvis de forventes at dræbe skadedyr, kan de risikere at indtage gift, som mennesker har lagt ud til at bekæmpe sådanne dyr. Nogle dyr, der jages, er også farlige i sig selv, som for eksempel vildsvin.
Selve naturen kan også skade de hunde, der arbejder intenst udendørs. Visse planter er giftige, og hunde, der arbejder i kold luft eller vand, kan få vandhale, som er smertefuldt.
Hvis hundene arbejder i nærheden af våben, typisk skydevåben, kan de risikere at ende i skudlinjen.
I jagt er det vigtigt at have en plan for alle potentielle situationer. Viden og forberedelse er nøglen til at minimere skaderisici. Der findes førstehjælpskurser for hunde, og erfarne jægere har ofte løsninger på de fleste udfordringer. Sørg for, at hele jagtholdet er bevidste om retningslinjerne.
Vallende hunde
Da mennesker begyndte at holde store flokke af dyr til føde, havde de brug for hjælp til at kontrollere og flytte dem. Der findes forskellige former for hyrdearbejde; hunde kan drive med gøen, arbejde stille med "eyeing" på afstand, gå tæt på med kroppen eller bruge tænderne. Forskellige racer er ofte specialiserede i en bestemt hyrdestil.
Den mest almindelige type skader hos den gængse hyrderace Border collie er skader i hud, muskler, led, skelet eller forstyrrelser i bevægeapparatet uden tydelig forbindelse til en specifik hændelse (Agria, 2019). Det er sandsynligt, at disse problemer opstår i forbindelse med racens arbejde.
De racer, der arbejder med kropsdrivning og såkaldt "heeling", hvor de napper kvæg i haserne, er særligt udsatte. Hundene kan blive stångede, sparket eller trådt på af de dyr, de driver.
Traditionelt har man anvendt mange former for aversiver og ubehag i træning af hyrdehunde for at de skal kunne kontrollere deres impulser i nærheden af kvæg. Der kommer dog flere og flere dygtige trænere, som kan opbygge hyrdehunde gennem fokus på positiv forstærkning og kloge træningsstrategier. Når det gælder de skader, hyrdehunde pådrager sig, kan mange forebygges gennem ansvarlig forebyggende pleje, herunder opvarmning, nedkøling, passende arbejdsbelastning og styrkende træning ved siden af arbejdet.
Andre arbejdsområder
Der er naturligvis også risici inden for andre arbejdsområder end dem, der nævnes her. Husk altid at se hunden som et individ, også når den er et arbejdsredskab.
