At definere præcist hvad leg mellem to hunde er, har mange forsøgt at beskrive uden at lykkes, selvom der findes mængder af forskning på området. Derfor har forskere valgt i stedet at definere og beskrive, hvad der sker under legen, signaler og kropssprog.
Gordon M. Burghardt, en forsker der arbejder med legens oprindelse og udvikling hos dyr, er en af dem, der har set på de forskellige adfærdsmønstre under leg. Følgende fem kriterier hjælper os med at se og fastslå de forudsætninger, der er nødvendige for at skelne leg fra andre ikke-leg relaterede adfærdsmønstre.
Leg kræver et trygt miljø og en følelsesmæssigt sikker atmosfære
For at en hund skal have lyst til at lege, skal den føle sig tryg på stedet, hvor den befinder sig. Det kan betyde, at stedet er fri for ting, den er bange for, at den har sin ejer tæt på, eller at den måske har en anden hund i nærheden, som den stoler på. Ud fra dette kan vi tænke, at hvis en hund begynder at lege, opfatter den situationen og omgivelserne som sikre. Dette bliver et stort gennembrud for hunde, der tidligere har følt sig utrygge eller bange uden for deres hjem.
Hunde, der har ondt i kroppen eller er trætte, vil derfor ikke have lyst til at lege eller kun starte en leg for derefter at blive irriterede, når det bliver for voldsomt, fordi de ikke orker mere.
Leg har intet andet formål end netop leg
Leg består af jagt-, aggressive og seksuelle adfærdsmønstre, men er alligevel meget forskellig fra hver af disse adfærd i sig selv.
Der findes ikke noget rigtigt bytte, kun en ven, der lader som om. Hverken den der jager, eller den der bliver jaget, løber så hurtigt, som de ville have gjort i en reel jagt. Den hund, der bliver jaget, lader jægeren komme tæt på, den gemmer sig ikke, og jægeren tager ingen genveje, men følger samme spor som byttet.
Så jagtlege handler ikke om at fange et bytte, men om to individer, der leger. Det er også vigtigt, at rollerne skifter indimellem. Jægeren bliver til byttet, og byttet bliver jægeren.
Den stærkere hund hæmmer sig selv, så den svagere hund får en chance for at vinde, inden rollerne byttes om. Når vi siger stærkere og svagere, handler det ikke kun om fysisk styrke, men også om mental. Her er der en risiko for, at den hund, der opleves som stærkere og måske vælter den anden under legen, betragtes som dominerende – men det er ikke tilfældet.
Dominans er en adfærd, der opstår, når ressourcerne er begrænsede.
Leg er frivillig og selvbelønnende
Det er vigtigt, at legen kan stoppes når som helst af en hvilken som helst af hundene, og at begge hunde deltager af egen fri vilje.
At lege er selvbelønnende, og derfor behøver vi ikke tilføje belønninger for, at en hund leger med andre hunde. Det kan dog være en god idé at opmuntre med stemmen, når man ser, at begge hunde respekterer hinanden og leger på en korrekt måde – især hvalpe og unghunde, som stadig udvikler sociale adfærdsmønstre og sprog.
Hundens eget belønningssystem aktiveres i kroppen, hvilket gør det lettere for hundene at lære nye ting gennem leg. De lærer sociale adfærdsmønstre hunde imellem og, hvad de fysisk kan og ikke kan gøre med deres kroppe.
Leg adskiller sig fra virkeligheden
Legemønstre er ufuldstændige, ændrede, overdrevne og uforudsigelige. Adfærdene er adskilte, frivilligt sammensatte og varierer i form, udførelse og intensitet.
De kombinerer jagt, aggression, seksuel adfærd og selvhæmning, men fuldfører ikke deres egentlige formål eller afbrydes af mønstre fra andre adfærd. Hvad der kommer næste gang er svært at forudsige, hvilket gør hver leg unik.
Hvad der også gør hver leg unik, afhænger af hundens race, alder, men også hunden som individ og dens tidligere erfaringer med leg med andre hunde.
Leg er en kreativ gentagelse
Gentagelse er endnu en funktion i leg. At kaste med hovedet, løfte poterne, bide, puffe eller lave lege-bugninger gentages flere gange under legens forløb. Ægte legeadfærd er altid fleksibel og varieret. En lege-sekvens ser aldrig helt ens ud, selvom adfærdene og bevægelserne kan minde om hinanden – de varierer konstant.
Hvad kan vi gøre for hundene?
Ved at tænke over disse punkter kan vi sikre, at vores hunde får gode erfaringer og oplevelser gennem leg med andre hunde.
Vi bør vælge hundens legekammerater med omhu. Lade dem lege med ligesindede individer og racer. Lade hvalpe møde både ældre, voksne og unge hunde. Overvåge legen og sikre, at den er gensidigt frivillig og tryg. At rollerne skifter løbende, så det ikke altid er den samme hund, der bliver jaget eller opfattes som den svage.
Hunde er sociale dyr, men ikke på samme måde som os. For en hund kan det være nok at have 1-3 legekammerater, som den fungerer rigtig godt med. Lyt til din hund, og afbryd legen, hvis du føler, noget er ved at gå galt. Tag pauser undervejs.
Vi skal også sørge for, at omgivelserne er sikre og trygge. Og vi skal især sikre hundens fysiske helbred. Hvis en af hundene har ondt eller er træt, kan det ende med et uheldigt udfald.
