Næseaktivitet for hunde – lærer hunde at spore

Hundens næse er helt utrolig. Dens vilde forfædre brugte sandsynligvis dage og nætter på at søge og spore, og de, der var bedst til det, overlevede. I dag bruges hunde til at finde kriminelle på flugt og opspore forsvundne dyr. I denne artikel kigger vi nærmere på forskellige former for sporarbejde – næseaktiviteter, hvor duften ligger på jorden og kan følges over længere afstande frem til et mål.

Lær din hund at følge et spor på jorden

Personspor

Dette er en bred gruppe af øvelser, hvor hunden følger et menneskes duft. Mange hunde finder det spontant interessant – især hvis de får lov til at spore en person, de kender.

I Sverige har brugshundeklubben konkurrencer, hvor en af disciplinerne er personspor. Hunden skal i en lang sporline følge en persons spor meget nøjagtigt og markere de såkaldte sporpinde, som er lagt ud på ruten. Du kan dog sagtens aktivere din hund med personspor uden konkurrenceambitioner, og dermed være mere kreativ i, hvordan du lægger sporet.

Sådan kan du komme i gang med personspor

Tag nogle af hundens bedste godbidder med ud i naturen. Hunden må ikke se dig lægge sporet – den er klog nok til at snyde, hvis den får muligheden.

Start ruten med at rode lidt i jorden med din sko og markér starten. Læg nogle godbidder dér. Gå derefter 20–50 meter ligeud (eller i et lille sving) med tunge skridt, og placer godbidder i fodsporene – først ofte, så sjældnere.

For enden af ruten lægger du en bøtte med en masse lækre godbidder (med låg). Forlad derefter sporet uden at komme for tæt på.

Vent 5–30 minutter, sæt hunden i sele og sporline, og vis den starten med begejstring: “Se her, godbidder på jorden!” Lad hunden spise og fortsætte. Hjælp den i starten, hvis nødvendigt, og ros den meget, når den finder belønningen i bøtten.

Gentag øvelsen og brug færre godbidder undervejs, efterhånden som hunden forstår opgaven. Til sidst vil kun dine fodspor og bøtten i enden være tilbage. Det kan anbefales at tage et kursus hos en erfaren instruktør for at undgå typiske begynderfejl.

Vildtspor

Vildtspor kaldes også blodspor. Her følger hunden duften af en klov fra fx hjort samt bloddråber, der dryppes ud på jorden. Derudover indgår naturligvis duften fra den person, der har lagt sporet. Vildtspor blev oprindeligt udviklet til at træne hunde i at finde såret eller trafikskadet vildt, men er i dag også en populær aktivitet for mange hundeejere. De officielle prøver har stadig til formål at vurdere hundens egnethed til eftersøgning.

I prøverne tegnes sporet i varieret terræn med vinkler, vanskelige sving og skudtest. Der findes evneprøver (bestået/ikke-bestået) og åbne klasser, hvor man kan opnå 1., 2. eller 3. præmie.

Sådan kan du starte med blodspor

Du skal bruge en sele, en sporline på ca. 10 meter, en klov (fx hjort), fødevaregodkendt blod, tilladelse fra lodsejeren og masser af markeringsbånd.

Begynd hjemme: lad hunden snuse til kloven. Viser den naturlig interesse, behøver du ikke gøre mere. Synes den, at kloven er kedelig eller uhyggelig, skal du forbinde den med lækre godbidder og sjov leg, så kloven bliver værdifuld.

Ud i naturen

Gå alene ud i skoven. Bind kloven i en snor og hæld blodet i en flaske, der kan dryppe lidt. Træk kloven efter dig, mens du drypper blod – især i starten. Læg et 20–50 meter spor, gerne ligeud, og bind kloven fast i enden, så den ikke forsvinder.

Vent ca. 30 minutter, og vis så hunden starten med begejstring: “Se, her er der sket noget!”. Lad hunden følge sporet i sit eget tempo, mens du følger med bagved. Ros den meget, når den finder kloven – og se, om den vil lege med den eller bære den.

Nogle hunde har brug for ekstra godbidder som belønning i slutningen.

Når det første spor fungerer godt, kan du forlænge ruten og lave sving. Også her er et kursus med en erfaren instruktør en god idé for at komme rigtigt fra start.