Hundens næse er helt utrolig. Dens vilde forfædre brugte sandsynligvis dage og nætter på at søge og spore, og dem, der var bedst til det, overlevede. I dag bruges hunde til at spore kriminelle på flugt og folks forsvundne hunde. I denne artikel udforsker vi nogle forskellige typer sporing; næseøvelser, hvor duften ligger på jorden og kan følges over lange afstande til et mål.
Lær din hund at spore duft på jorden med et mål
Personspor
Åh, dette er en bred gruppe af sporingsøvelser. Det, de har til fælles, er, at hunden følger et menneskes duft, noget mange hunde spontant er interesserede i - især hvis de får lov til at spore en person, de kender.
Den svenske brugshundeklub har brugsprøver, hvor en af konkurrencedisciplinerne er personsporing. Ideen er, at hunden, iført en lang sporline, skal følge et spor efter en person. Sporet skal følges nøje, og hunden skal kunne markere såkaldte sporpinde, der er lagt ud i sporet. Du kan selvfølgelig også aktivere din hund med personsporing uden at have konkurrenceambitioner, hvilket også giver mere plads til, hvad du kan finde på i sporlægningen.
Når man skal i gang med at spore folk, er der mange måder at gribe opgaven an på.
En måde er at give din hund nogle af sine bedste godbidder og tage ud i naturen. Hunden skal ikke se dig lægge sporet, selvfølgelig er den ikke dum nok til at snyde.
Start ruten ved at sparke noget jord op med din sko og markere din rutes start.
Placer nogle godbidder på jorden, hvor stien starter. Gå derefter med tunge skridt ud i naturen, cirka 20-50 meter ligeud eller i et meget let sving. Placer nogle godbidder i dine fodspor. Først ofte, så sjældnere og sjældnere.
For enden af stien skal du placere en krukke med masser af lækkert slik – med låg på. Gå væk fra stien uden at komme tættere på end 50 m fra din anlagte sti.
Vent derefter et stykke tid, alt fra 5-30 minutter i starten, og sæt din hund i sele og en sti på cirka 10 meter. Vis hunden starten af stien på en entusiastisk måde, "wow, se! godbidder på jorden!") Lad hunden spise godbidderne og se om den finder flere. Ellers hjælp den i starten med at forstå, at den skal lede efter flere. Til sidst ros hunden meget og giv den skatten fra godbidderglasset.
Gentag øvelsen og læg færre og færre godbidder i sporet, efterhånden som din hund bliver fortrolig med øvelsen. Til sidst vil du kun have dine fodtrin og godbidder i krukken. Det er tilrådeligt at tage et kursus med en veluddannet og erfaren instruktør for at undgå almindelige begynderfejl.
Spilspor
Denne type spor kaldes også et blodspor. Her følges duften af en vildthov (skaft) og blod, der tabes på jorden. Derudover indgår sporingsmaskinens duft i praksis også i sporet. Vildtspor blev oprindeligt designet til at træne hunde i at søge efter skadet vildt og trafikskadet vildt, men er i dag en populær form for aktivering for mange forskellige hunde. Det officielle formål med testene er dog stadig at vurdere, om hunden er egnet til skævt eftersøgningsarbejde.
Når man træner til en prøve, er der visse regler og trin, man skal igennem. For eksempel tegnes banen op i forskelligt terræn, man lægger vinkler, laver vanskelige sving, og hundene bliver skudtestet. De prøver, der arrangeres, er opdelt i evneklasse, hvor man kan bestås/ikke bestås, og åben klasse, hvor der er 1./2./3. præmie på spil.
For eksempel kan du gøre dette for at starte med blodprøver
Anskaf en sele og en stiline på cirka 10 meter. Til stien skal du bruge en hov fra f.eks. en hjort, fødevaregodkendt blod, tilladelse fra grundejeren til at lægge stier og masser af trænsebånd.
Start med at lade din hund blive fortrolig med hoven derhjemme i et almindeligt miljø. Hvis der er en naturlig interesse, behøver du ikke at gøre mere end bare at lade den dufte og lege lidt. Hvis hunden derimod synes, at hoven er uinteressant eller ligefrem skræmmende, skal du først forbinde hoven med velsmagende godbidder og frække legestunder. Sørg for, at hoven er guld værd, så bliver turen sjovere!
Ude i naturen!
Gå derefter ud i naturen uden din hund. Det er en god idé at have din hov på en lidt længere snor og dit blod i en sportsflaske, der drypper lige nok. Lad hoven følge bag dig, hold flasken lige bag dig med pipetten vippet opad (så du kan vippe den ned og dryppe), og så begiver du dig afsted mod et udpeget vartegn.
Dryp en masse blod i starten for at vække interessen, og derefter hver gang du sætter den ene fod ned. Start med en 20-50 meter lang sti, der går lige frem, og skærer der, hvor du har gået. Bind hoven for enden, så ingen dyr tager den.
Vent cirka 30 minutter, og vis derefter hunden starten af stien med stor entusiasme; "Wow, der er sket noget her!". Lad hunden følge sporet, og bliv bagved hunden. Din rolle er ikke at være i vejen, bare nyd at se hunden følge sporet. Ros hunden meget, når den finder sin hov. Se om den vil lege lidt eller bære sin hov.
Hunde, der ikke er begejstrede for hoven, kan have brug for ekstra belønning i slutningen af ruten.
Når det første spor går godt, kan du fortsætte med at forlænge sporet og tilføje sving. Det er tilrådeligt at tage et kursus med en veluddannet og erfaren instruktør for at undgå almindelige begynderfejl.
