Taranteller som kæledyr og hobbyer

Edderkopper tilhører gruppen af leddyr og kan igen opdeles i flere mindre grupper. Der findes mange forskellige edderkopper; taranteller, som vi primært vil fokusere på her, er ikke ægte edderkopper, men blot spindlere. I Sverige har vi kun ægte edderkopper og ingen farlige. Næsten alle edderkopper er giftige, men ikke farlige for mennesker. Kun et par af vores svenske edderkopper er faktisk i stand til at bide gennem huden, kun tre ud af omkring 680 arter. De andre har for små tænder og kan ikke gøre noget, selvom de ville.

Taranteller

Når det kommer til edderkopper i fangenskab, er taranteller de mest almindelige. Der findes ingen arter af taranteller, der kan dræbe mennesker, men nogle har mere ubehagelige bid end andre. Taranteller er opdelt i to grupper; arter fra den Nye Verden (forkortet NW), der stammer fra Nord- og Sydamerika, og arter fra den Gamle Verden (forkortet OW), der naturligt lever i Afrika, Asien og Oceanien. NW-arter har en mild gift, normalt er virkningerne af et bid ikke meget værre end et hvepsestik for en person, der ikke er allergisk. Hvis de føler sig fortrængte og truede, forsvarer de sig ved at sparke stikkende hår af ryggen, der klør, hvis man får dem på. Det kan føles lidt som at være i isolering (glasuld). Nogle arter har mere irriterende stikkende hår end andre. OW-arter har stærkere gift og mangler i stedet stikkende hår. Disse edderkopper har også normalt stærkere og smukkere farver og mønstre, ligesom mange andre dyr, der vil indikere, at de er giftige.

Taranteller er generelt solitære og spiser hinanden, hvis de får muligheden. Der er kun én art (Monocentropus balfouri), der naturligt lever i grupper. Nogle andre arter kan holdes sammen under specifikke forhold, men dette anbefales ikke til begyndere.

Alle edderkopper fælder regelmæssigt og erstatter det yderste lag af deres kroppe, efterhånden som de vokser og ældes. Hunnerne lever længere end hanner, fordi hanner, når de når kønsmodenhed i en alder af omkring 2-5 år, afhængigt af arten, ikke længere kan forny deres kroppe ved at fælde dem. Hannerne dør normalt blot et par måneder efter deres sidste fældning. Hos mange arter kan hunnerne dog leve i over 20 år.

I fangenskab

Der findes forskellige typer af taranteller, som kræver lidt forskellig pleje i fangenskab. Der findes trælevende, landlevende og fossillevende arter. Nogle arter spinder mange spind og bygger store strukturer, mens andre spinder meget lidt eller slet ikke.

Hvordan terrariet indrettes afhænger i høj grad af den art, der skal leve der. Dybtgravende arter vil have brug for en masse substrat, helst 20-30 cm. Trælevende arter har brug for masser af skjulesteder i form af for eksempel træstammer, barkstykker og planter, hvor de kan fastgøre deres spind. Trælevende arter har også gavn af højere og smallere terrarier i stedet for lange og lave. For landlevende arter bør der være masser af skjulesteder til rådighed, hvor edderkoppen kan kravle ind og gemme sig helt i form af for eksempel små hytter, planter og rødder. Substratet til disse bør være relativt dybt, men behøver ikke at være så dybt som for dybtgravende arter. Alle arter bør have adgang til en vandskål.

Forskellige arter kræver også forskellige klimaer, afhængigt af hvor de kommer fra. For regnskovsarter, der har brug for meget fugt, fungerer kokosfibre (plantagejord – exoterra), mos eller ugødet tørv godt. Det er også godt at tilsætte lidt vermiculit for at opretholde luftfugtigheden.

I fangenskab lever taranteller mest af insekter. Kakerlakker, fårekyllinger og græshopper fungerer godt. Det er også muligt at give melorme og zoophobaer lidt fra tid til anden. Husk dog, at disse har et højere fedtindhold og indeholder mindre næring.

Hvilken art er egnet til mig som nybegynder?
Jeg siger generelt, at der ikke findes nogen perfekt begynderart, men der er altid arter, der er lettere og måske mere egnede til de uerfarne. NW-arter (fra Nord- og Sydamerika) anbefales normalt til begyndere på grund af den mildere gift. Disse har også en tendens til at være roligere, ikke så hurtige og mindre tilbøjelige til at forsvare sig selv, hvis de bliver bange. Det er dog vigtigt at huske, at alle er individer, og at der forekommer undtagelser i adfærd.

Nogle eksempler på populære begynderarter er Grammostola rosea, Brachypelma albopilosum, Tliltocatl vagans, Acanthoscurria geniculata og Aphonopelma seemanni. Disse har alle det til fælles, at de er nemme at passe, landlevende, generelt langsommere og roligere og kommer fra den Nye Verden. Hvis du er mere interesseret i trælevende arter, kan Avicularia sp. eller Caribena sp. være et kig værd som nybegynder. Husk dog, at trælevende arter er hurtigere og mere uforudsigelige i deres bevægelser.

Populære arter i hobbyen

Mange mennesker tiltrækkes af taranteller på grund af deres smukke farver og mønstre, bizarre størrelse eller interessante adfærd. Nedenfor er eksempler på nogle populære arter i hobbyen.

1. Monocentropus balfouri (OW) – Denne art er den eneste, der naturligt lever i grupper og kan derfor holdes i kolonier, selv i fangenskab. De er farverige og smukke. De har en ret kraftig gift og er defensive. Ikke egnet til begyndere.
2. Grammostola pulchra (NW) – Populær for sit smukke udseende og robuste bygning. Denne art er fuldstændig fløjlsblød sort, relativt rolig, sparker ikke meget hår og er velegnet til begyndere.
3. Poecilotheria metallica (OW) - Denne art er trælevende og kendt for sine smukke farver. Anbefales ikke til begyndere.
4. Chromatopelma cyaneopubescens (NW) – Denne art er kendt for sine smukke farver og er hjemmehørende i den Nye Verden. Den er også populær til at spinde store spindstrukturer. Arten er generelt ret defensiv og sparker meget hår.
5. Lasiodora parahybana (NW) – Denne art bliver meget stor, kommer fra den nye verden og er velegnet til begyndere.
6. Theraphosa stirmi (NW) – Theraphosa-slægten omfatter verdens største art. De er generelt meget defensive og sparker meget hår. De er ofte dyre og ikke egnede til begyndere.